Jordbrug, skovbrug og fiskeri

1.1 Identitet

Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset fagligt område inden for det faglige tema med produktion/ tjenesteydelser, kvalitetsforståelse, afsætning, branchekendskab og sikkerhed samt vejledning i biologiske og økologiske sammenhænge. Undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i reel produktion af varer eller tjenesteydelser, med henblik på afsætning og på elevernes varetagelse af jobfunktioner inden for det faglige tema.

1.2 Formål

Formålet med det faglige tema er, at eleven opnår kendskab til, erfaringer med og forståelse for et afgrænset område inden for det faglige tema. Desuden skal det faglige tema bidrage til elevens forudsætninger for at træffe valg om uddannelse og erhverv.

Læs mere om Jordbrug, skovbrug og fiskeri på de skoler der udbyder fagtemaet.

FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823                   Privatlivspolitik