Handel og kundeservice – FGU FYN Nordfyn

På fagtemaet Handel og kundeservice kommer du til at lære om handel, service af kunder, administration, personlig fremtræden, kropssprog og kommunikation samt grundlæggende salgspsykologi. Du kommer til at lære om forskellige egenskaber ved butiksdrift; herunder hvad det vil sige at have en salgsklar butik, opsætning, trimning, kundekontakt og -betjening, markedsføring samt forskellige kundeevents.

Du kommer til at arbejde med forskellige aspekter af butiksdrift. Det er lige fra den daglige rengøring af lokalerne til planlægning af pop-up-butikker. Du vil blive undervist i emner inden for fagområdet, og du vil få mulighed for at prøve din læring af i praksis.

På fagtemaet fremstiller vi selv nogle af de varer, vi sælger. Vi får også varer hjem udefra til videresalg, og du er med i processen hele vejen fra sælgerens besøg til videresalg af varen.

På Handel og kundeservice har vi vores egen butik, Vila Viola. Her kan du få en autentisk oplevelse af butiksdrift. Vi har også et tæt samarbejde med detailhandlen i nærområdet, så der er mulighed for at prøve butiksdrift af andre steder.

På Handel og kundeservice er dine mødetider anderledes end de andre elevers. Det er fordi, butikken også skal være åben, når kunderne har fri. Derfor møder du senere og får senere fri tirsdag og onsdag. Dine mødetider vil derfor være:

Mandag: Kl. 8.00 – kl. 14.00

Tirsdag: Kl. 11.00 – kl. 17.00

Onsdag: Kl. 10.30 – kl. 17.00

Torsdag: Kl. 8.00 – kl. 12.30

Fredag: Kl. 8.00 – kl. 12.00

Når du har været elev på Handel og kundeservice, vil du typisk fortsætte på en af disse uddannelser:

  • Detailhandel (EUD/ EUX)
  • Handelsuddannelsen (EUD/ EUX)
  • Kontoruddannelsen (EUX)
  • Receptionist (EUD/ EUX)
  • Eventkoordinator (EUD/ EUX)
  • HF/ STX/ HHX

Du vil møde følgende personer på fagtemaet

Connie Diamant Jensen
Vejleder
51 85 69 16
Nordfyn
Jesper Aalbæk
Almenlærer og TR
92 90 88 80
Nordfyn
Kirsten Lomdahl
Almenlærer
Nordfyn
Mona Nielsen
Faglærer
Handel og kundeservice
51 85 69 17
Nordfyn
Thilde Lindebo-Erlund
Ordblindeunderviser og
SPS-koordinator
92 90 88 33
Nordfyn
FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823