Omsorg og sundhed – FGU FYN Nordfyn

På fagtemaet Omsorg og sundhed er undervisningen tilrettelagt med afsæt i forskellige projektforløb, hvor der er særligt fokus på et udvalgt tema. Vi arbejder blandet andet med:

  • Mental sundhed
  • Et historisk tilbageblik på institutioner
  • Etik og moral
  • Børns udvikling
  • Demokrati og rettigheder
  • Sundhed og trivsel
  • Den ældre generation – når jeg bliver gammel

Vi fordyber os i temaet i 4 – 5 uger og afslutter med en fremlæggelse af portfolio i klassen. Vi behandler temaerne med teori, viden og praksis – vi knytter teori og praksis til hinanden, så du kan afprøve faglig viden i f.eks. en børnehave eller på et plejehjem.

Vi har et godt samarbejde med forskellige institutioner i Søndersø. Vi besøger Søndersøskolen én gang om ugen. På Sønderskolen planlægger vi forskellige udendørsaktiviteter målrettet elever i indskolingen. Vi besøger Plejecenter Vesterbo, hvor fokus er at danne relationer til ældre mennesker gennem dialog og mindre aktiviteter. Vi har desuden et samarbejde med Røde Kors-butikken i Søndersø, Super Brugsen og frivillige foreninger. Det er vigtigt at mærke på egen krop, hvad du fagligt og personligt brænder for.

Vi har fokus på trivsel i klassen. Vi skal alle have en god mavefornemmelse, når vi åbner døren til klasserummet. Det sociale fællesskab er afgørende for personlig og faglig udvikling. Vi arrangerer forskellige tilbud, som bidrager til fællesskabsfølelsen på holdet.

Vi vægter motion højt på Omsorg og sundhed. Det betyder, at du skal være indstillet på at deltage i forskellige udendørsaktiviteter, hvor du får sved på panden. I vores nærområde har vi den skønneste natur, som vi flittigt anvender i form af vandreture, måske med en god podcast i ørene. Derfor er det et krav, at du vil og kan bevæge dig i naturen og deltager positivt i forskellige aktiviteter i relation til dine klassekammerater samt målgruppen som er i fokus.

Når du har været elev på Omsorg og sundhed, vil du typisk fortsætte på en af disse uddannelser:

  • Social- og sundhedshjælper (EUD)
  • Social- og sundhedsassistent (EUD/ EUX)
  • Den pædagogiske assistentuddannelse (EUD/ EUX)
  • Fitnessuddannelsen (EUD)
  • HF/ STX

Du vil møde følgende personer på fagtemaet

Connie Diamant JensenVejledercdj@fgufyn.dk51 85 69 16
Hanne BohlFaglærerOmsorg og sundhedhbo@fgufyn.dk92 90 88 12
Jesper AalbækAlmenlærer og TR jaa@fgufyn.dk92 90 88 80
Thilde Lindebo-ErlundOrdblindeunderviser og
SPS-koordinator
tli@fgufyn.dk92 90 88 33
FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823                   Privatlivspolitik