Vi holder af hverdagen…

Kl 8.00 mødes vi på fagtemaet, her holdes et kort morgenmøde og derefter går vi i gang med dagens opgave. første pause ligger kl 9.45 og her har alle fagtemaerne pause. Kl 10.00 forsætter vi igen og holder pause til frokost. Frokosten er lavet af fagtemaet mad og ernæring. Den består typisk af et varmt måltid med kød, salater og tilbehør. Vi spiser i kantinen eller ude ved volden, hvis vejret tillader det. kl 12.30 går vi i gang igen og der er en lille pause en time efter. Mandag til torsdag har vi typisk fri kl 14.45 og fredag kl 13.30

Fagtemaer i Nyborg.

Omsorg og Sundhed

Her har vi mennesket i fokus. Vi tager på plejehjem og i børnehaver og ser om teorierne holder i praksis. Vi planlægger events for børn og voksne. Vi snakker om anatomi og laver ansigtsmaling. Så hvis du kunne tænke dig at undersøge, hvordan et arbejde med mennesker kunne være, er Omsorg og Sundhed det helt rigtige fagtema for dig.

Ejendomsservice

Det er os der vedliggeholder skolen. Vi løser alle opgaver. Vi sætter gardiner op, reparerer cykler, planter blomster ud, støber i beton, bygger i træ og meget andet. Hver tirsdag tager vi til Refsvindige, her hjælper vi med at opbygge et naturreservat for frøer. Kan du lide at bruge værktøj, er du velkommen på Ejendomsservice.

Mad og ernæring

Her i Nyborg får vi en lækker frokost hver dag. Den bliver lavet af Mad og ernæring. På dette fagtema vil du lære at lave mad. Der bliver også brugt grill engang imellem. Mad og ernæring tager også på festivals og har en madbod med. Så er du vild med mad og gerne vil lære mere, så er det bare at trække i forklædet og vær med.

Musisk og kunstnerisk produktion

Hos os bliver der spillet musik i lange baner. Både som samspil og enkelt performance. Vi laver koncerter og spiller gerne til forskellige arrangementer. Vi har også en kunstnerisk produktion, hvor vi tegner og maler. Så hvis du har lyst til at give kreativiteten en chance, så er dette det rigtige fagtema for dig.

Kommunikation og medie

Er du til kreative programmer som adobe. Kan du lide at klippe film eller vil du bare gerne lære hvordan man sætter en plakat op professionelt, så skal du kigge nærmere på dette fagtema. Vi tager på messer, arbejder med sociale medier, laver skilte og meget mere.

Turisme, Kultur og fritid

Hvis du har en interesse i at formidle og skabe events, vil du nok finde dette fagtema interessant. Her bliver du rustet til kunne finde den gode fortælling og fremlægge den. Dette fagtema har desuden en samarbejdsaftale med østfyns museums.

Handel og kundeservice

Er der en købmand gemt i dig og drømmer du om at blive selvstændig, er dette fagtema lige noget for dig. Her leges der med tanke om at blive selvstændig. Hvilket produkt skal der sælges, hvor meget af det og hvordan får man den rigtige gode ide.

FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823