FGU

FGU Nyborg er et uddannelsestilbud for unge op til 25 år. Her kan vi hjælpe dig med at blive klar til en uddannelse eller et job.

Vores uddannelse består af et basisforløb og tre uddannelsesspor.
På uddannelsessporene kan du få undervisning på forskellige niveauer. Du kan dermed begynde og afslutte på det niveau, der passer til dig. Vi tilpasser altså uddannelsen til dine behov og interesser. De tre uddannelsesspor er:

  • AGU – for dig der har brug for almen undervisning.
  • PGU – for dig som gerne vil afprøve andre sider af dig selv.
    Eksempelvis håndværk, musik, handel, medie, gastronomi og meget andet.
  • EGU – for dig som gerne vil være i praktik i en virksomhed og have understøttende skoleforløb
Hvad kan jeg lære på FGU Nyborg?

På FGU Nyborg har vi en masse forskellige værksteder, så her har du en mulighed for at afprøve dine interesser og muligheder indenfor en masse forskellige fag. Vi kan tilbyde alt fra håndværk, til omsorgsfag, køkken og kreative fag som musik og medie.

Hvor længe kan jeg gå på FGU Nyborg?

Det er ikke et krav, at du gennemfører FGU på en bestemt tid. Men som udgangspunkt kan du ikke gå på FGU mere end to år.

Vil du gerne starte på FGU Nyborg?

Hvis du ønsker at blive elev på FGU Nyborg, skal du kontakte din UU vejleder i din kommune.

Sammen kan I aftale et besøg på skolen.

I samarbejde med din vejleder laver du en uddannelsesplan og herefter kan du starte på FGU Nyborg.

Skoleydelse

Når du går på FGU får du skoleydelse.

TAKSTER PR. UGE 2019
Under 18 år: 365,-
Over 18 år og hjemmeboende: 634,-
Over 18 år og udeboende: 1472,-
Forsørgertillæg, enlige: 1424,-
Forsørgertillæg: 569,-

Transporttilskud / ungdomskort

Som optaget på FGU, har du mulighed for at købe et ungdomskort til billigere offentlig transport på
www.ungdomskort.dk. Prisen er ca. 370 kr. om måneden.

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl, om FGU er noget for dig, kan du starte i et afsøgningsforløb på op til 2 uger. Her kan du snuse til de forskellige fagområder og få vurderet dine kompetencer (fx tidligere skolegang, arbejde og kurser).

Er du sårbar?

Der kan være mange grunde til at du som ung kan være i en sårbar situation.

Det der kendetegner os på FGU er at vi kan hjælpe og tilpasse undervisningen i forhold til hvem du er og hvad du har med i bagagen.
Det gør vi, først og fremmest i et tæt samarbejde med dig. Vi samarbejder også med din vejleder, dine mentor/kontaktperson hvis du har sådan en, eller dine forældre hvis du er under 18. Hvis du er over 18 er det dit eget valg om du vil inddrage dine forældre.

FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823