Forsvar og beredskab

1.1 Identitet

Det faglige tema Forsvar og beredskab omfatter elementer fra beskæftigelsesområder relateret til beredskab, redningstjeneste, brand, klimatilpasning og miljø, samt støttefunktioner der kendes fra Forsvaret og de kommunale/regionale beredskaber.

Arbejdet organiseres praksisnært og produktion- og serviceorienteret i autentiske rammer (værksted, øvelsesbaner, virksomhedsnære forløb, cases og opgaver for eksterne samarbejdspartnere).

Temaet lægger vægt på sikkerhed, samarbejde, robusthed, logistik og problemløsning i realistiske scenarier, der afspejler gældende krav.

1.2 Formål

Formålet er, at eleven opnår kendskab til, erfaringer med og forståelse for et afgrænset område inden for forsvar og beredskab, herunder indsigt i uddannelses- og jobmuligheder i Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, kommunale redningsberedskaber, brandvæsen samt klima- og miljøindsatser.

Temaet udvikler elevens personlige og praktiske kompetencer: kommunikation, samarbejde, fysisk robusthed, problemløsning og evnen til at handle i pressede situationer.

Det faglige tema skal bidrage til elevens forudsætninger for at træffe valg om uddannelse og erhverv.

Læs mere om Forsvar og beredskab på de skoler der udbyder fagtemaet.

FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823                   Privatlivspolitik