Mad og ernæring – FGU FYN Nordfyn

På fagtemaet Mad og ernæring vil du som elev ca. 2 dage dage om ugen indgå i en produktion af frokost til elever, medarbejdere og gæster på FGU-Nordfyn.

Vi laver mad til elever og lærere på skolen, og vi har fokus på at komme i dybden med, ”hvor tingene kommer fra”. Vi prøver så vidt muligt at lave alt fra bunden; lige fra rugbrød til fars til frikadeller og hjemmesyltet agurkesalat.

Køkkenet kan til tider være et travlt sted, hvor der er mange bolde i luften. Derfor er samarbejde og kommunikation en vigtig del af at arbejde i køkkenet. I køkkenet vil du indgå i et forpligtende fællesskab, hvor vi i høj grad er afhængige af hinanden. Derfor er samarbejdslære og erhvervslære vigtige elementer i den daglige undervisning.

Du kommer til at lære om tilberedningsmetoder, økologi, sammensætningen af en menu, og du lærer om mad fra mange forskellige kulturer. Vi følger ikke altid opskrifter i køkkenet, men vi arbejder meget med at smage på maden og derfra opnå det optimale resultat. Her vil du også lære om vigtigheden af gode råvarer og deres betydning for din krop og dit velvære og hvilke råvarer, sæsonen byder os.

Fagtemaet Mad og ernæring er for dig, som overvejer at gå levnedsmiddelvejen og er nysgerrig på den store verden indenfor gastronomi, mad og ernæring.

Når du har været elev på Mad or ernæring, vil du typisk fortsætte på en af disse uddannelser:

  • Gastronom (EUD/ EUX)
  • Bager og konditor (EUD/ EUX)
  • Ernæringsassistent (EUD/ EUX)
  • Tjener (EUD/ EUX)
  • HF/ HTX

Du vil møde følgende personer på fagtemaet

Jesper AalbækAlmenlærer og TR jaa@fgufyn.dk92 90 88 80
Mona NielsenFaglærerMad og ernæringmni@fgufyn.dk51 85 69 17
Nikolaj Peter WeileAlmenlærernpw@fgufyn.dk
FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823                   Privatlivspolitik