Håndværk, byggeri og outdoor – FGU FYN Assens

Praktisk læring i naturen og værkstedet

Kender du en ung, der lærer bedst, når hænderne er i brug? Eller en ung, der trives med at bygge, skabe og arbejde udendørs? Så tilbyder vi et fagtema, hvor håndværk, byggeri og udeliv går hånd i hånd, og hvor praktiske færdigheder bliver omsat til konkrete produkter og projekter.

Hvad går fagtemaet ud på?
Fagtemaet henvender sig til unge, der gerne vil prøve kræfter med klassiske håndværksfag kombineret med praktiske udeaktiviteter. Eleverne arbejder med både træ og naturmaterialer og lærer at bruge værktøj og maskiner i forbindelse med byggeri, anlæg og naturen.

Vi arbejder ofte ude, og vi bruger naturen aktivt i undervisningen. Her lærer de unge at planlægge og udføre opgaver som eks. at bygge shelters, bord-bænkesæt og jagttårne. De lærer også om vedligehold af grønne områder, brug af haveredskaber og elementer af ejendomsservice.

Arbejdet foregår i mindre projekter, hvor eleven får mulighed for at følge en opgave fra idé til færdigt produkt og opleve, hvordan teori og praksis hænger sammen.


Værksteder og uderum, der udvikler færdigheder
I Assens har vi gode værkstedsfaciliteter og store udearealer, som giver mulighed for at arbejde varieret:

TRÆværket
På vores træværksted arbejder vi med tømrer- og snedkeropgaver. Eleverne arbejder med materialer i træ, maskiner og værktøj i relation til træarbejde.

NATURhaven
Vores grønne områder og naturarealer bliver brugt aktivt til eks. bålmad, vedligeholdelse af grønne områder og etablering af små eksperimenterende byggeprojekter i det fri.

En praktisk vej mod fremtidens job
Fagtemaet er målrettet unge, der lærer bedst gennem praktisk arbejde. De får erfaring med flere håndværksfag og bliver introduceret til job- og uddannelsesmuligheder inden for fag i bygge- og anlægsbranchen og industrien. Tømrer

Vi arbejder helhedsorienteret, hvilket betyder, at fag som dansk og matematik indgår som en naturlig del af de praktiske opgaver, når de f.eks. skal måle, beregne materialeforbrug eller lave arbejdsbeskrivelser.

Hvem henvender fagtemaet sig til?
Fagtemaet er for unge, der trives bedst i en praktisk hverdag, og som gerne vil have erfaringer, de kan tage direkte med videre på en uddannelse eller i et job.

Her får de mulighed for at bruge deres hænder, udvikle deres færdigheder og blive klogere på, hvilken retning de ønsker at gå. Samtidig får de en hverdag med frisk luft, praktiske opgaver og en tæt relation til underviserne.

Vi arbejder hele tiden sammen med de unge om at finde den vej, der giver bedst mening for dem — både nu og i fremtiden.

Erhvervstemaet Håndværk, byggeri og outdoor retter sig mod beskæftigelse eller uddannelse indenfor:

  • Træfagenes byggeuddannelse (EUD/EUX)
  • Tagdækker (EUD)
  • Møbelsnedker og orgelbygger (EUD/EUX)
  • Bygningssnedker (EUD/EUX)
  • Serviceassistent
  • Ejendomsservicetekniker (EUD)
  • Anlægsgartner

Du vil møde følgende personer på fagtemaet

Christopher CreusatFaglærer og TRByg, bolig og anlægcwc@fgufyn.dk50 71 60 93
Martin ChristiansenServicemedarbejderByg, bolig og anlægmkc@fgufyn.dk
FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823                   Privatlivspolitik