På FGU FYN bliver der taget hånd om dine læse- og skrivevanskeligheder. Er du allerede testet ordblind, eller har du en mistanke om, at du er ordblind, så står vores ordblindevejledere klar til at hjælpe dig.
Som elev på FGU FYN vil du kunne modtage specialpædagogisk støtte (SPS) i form af hjælpeprogrammet AppWriter til din PC eller Mac samt mulighed for at søge om en låne-computer mens du er under uddannelse. Sammen med hjælpemidlerne vil du også få bevilget 6 instruktionstimer, hvor du sammen med din ordblindevejleder får sat programmerne op på computer og telefon, så de hjælper dig på bedste vis i alle fagene.
FGU FYN ønsker at have et ordblindevenligt undervisningsmiljø, og derfor vil vi arbejde med kompenserende hjælpemidler i både boglige og praktiske fag.
Se også folderen om at være ordblind på FGU FYN “en guide til forældre og elever”
Hent AppWriter og log ind med dit Unilogin