Fredag d. 12/3 blev der afholdt §17-eksamen for elever på FGU FYN. §17-kurset omhandler arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring.
Fra Nordfyn deltog elever Motor og mekanik, Industri samt Basis.
§17 eksamen blev kontrolleret af faglærerne Ib (Odense), Kurt (Assens), og Kenneth (Nordfyn). Kursisterne skulle være i enrum og måtte ikke bruge hjælpemidler. De havde gennemgået 3×3 timers undervisning forud for eksamen. Desuden havde de været mødt fysisk op på de respektive skoler for at få “hands-on” undervisning på udstyr osv.
Alle eleverne bestod – og vi er megastolte af dem!!