På fagtemaet Kommunikation og medier kommer du til at lære om mange forskellige typer af medieprodukter, såsom fotografering, video og billedredigering, tøjtryk, bilindpakning med folie, 3D-print, robotprogrammering, storformatprint & laminering, folieudskæring og erhvervsdroneflyvning.
Du kommer til at arbejde med forskellige materialer, opgaver og programmer. De programmer, vi oftest arbejder i, er Adobes grafiske programmer Photoshop, Illustrator og InDesign. I videoredigering er det Adobe Premiere Pro og After Effects. I 3D-print er det Cure og Inventor. Til vores robot programmering bruger vi DobotStudioXp. Til vores storformatprinter bruger vi VersaWorks. Til vores plotter er det DrStika. Af kontorprogrammer bruger vi Office-pakken. Der er mange muligheder for at lære noget om vores mange forskellige programmer.
På værkstedet fremstiller vi plakater, klistermærker, labels, visitkort, løsblade og flyers, brochurer, indendørs- og udendørsskilte med og uden laminering, selvklæbende tekster, roll-ups, bannere og flag, solfilm til vinduer, folie autodekoration samt 3D-produktioner. Desuden arbejder vi med tekstiltryk til firmaer og foreninger, reklame- og dokumentationsfilm, pasfoto, portrætfoto og reklamefoto.
Når du har været elev på Kommunikation og medier, vil du typisk fortsætte på en af disse uddannelser:
- Data- og kommunikationsuddannelsen (EUD/ EUX)
- Mediegrafiker (EUD)
- Grafisk tekniker (EUD)
- Skiltetekniker (EUD/ EUX)
- Teknisk designer (EUD)
- Webudvikler (EUD)
- Fotograf (EUD)
- HF/ HTX/ STX
Du vil møde følgende personer på fagtemaet
Connie Diamant Jensen | Vejleder | cdj@fgufyn.dk | 51 85 69 16 | ||
Nikolaj Peter Weile | Almenlærer | npw@fgufyn.dk | 92 90 88 60 | ||
René Lehmann Pedersen | Faglærer | Kommunikation og medier | rlp@fgufyn.dk | 51 85 69 06 |