Økonomi / forsikring

Når du går på FGU, får du skoleydelse. Ydelsen varierer, i forhold til om du bor hjemme eller for dig selv.

Skoleydelsen starter den dag du møder frem og deltager i undervisningen.

På FGU FYN får du serveret et gratis måltid om dagen.

Din skoleydelse i 2024:

  • Hvis du er under 18 år, får du 414 kr. pr. uge
  • Hvis du er over 18 år og hjemmeboende, får du 716 kr. pr. uge
  • Hvis du er udeboende over 18 år, får du 1.660 kr. pr. uge

Hvis du har børn, kan du desuden få et tillæg:

  • Hvis du er enlig forsørger får du et tillæg på 1.621 kr. pr. uge
  • Hvis du ikke er enlig forsørger, får du et tillæg på 646 kr. pr. uge

Du skal være opmærksom på, at du trækkes i ydelse, hvis du ikke møder op til undervisningen. Du trækkes selvfølgelig ikke i ydelse, hvis du har lovligt fravær som for eksempel, hvis du er syg.

Når du bliver indskrevet på skolen er det vigtigt, at oplysninger om, hvorvidt du bor hjemme eller ej er korrekte. Ligeledes er det vigtigt, at du informerer skolen, hvis du flytter mens du går på skolen.

Skoleydelsen udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden.

Skattekort
Du skal oprette eller ændre dit skattekort, så din indtægt for året stemmer med beløbet for din skoleydelse og eventuelt øvrige indtægter.

Hvis du har frikort, skal du være opmærksom på, om det bliver opbrugt inden årets udgang.

Du kan enten oprette eller ændre dit skattekort på Skat – Tast Selv Borger ved brug af Nem ID, – eller ved telefonisk henvendelse på tlf. 72221818.

Vi hjælper og guider dig også gerne ude på skolen.

Oversigt af månedlig udbetaling 


Forsikring
Som elev på FGU FYN er du dækket af skolens arbejdsskadedækning, hvis der opstår en skade i forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold. Det vil sige, når du arbejder/ modtager undervisning på et af skolens værksteder.

Opstår skaden på grund af uhensigtsmæssig adfærd eller ved ikke-reglementeret brug af maskiner eller værktøj, dækker skolens forsikring ikke. I sådanne tilfælde er det din egen forsikring, der skal dække skaden.

I alle andre undervisnings-, transport-, udflugts-, rejse- og pausesituationer er du som elev ikke dækket af skolens forsikring, men af din egen forsikring. Det gælder derfor også, hvis du kører eller er passager i skolens eller andres køretøj eller andre transportmidler i forbindelse med skoletiden. Forsikringsdækning er dit eget ansvar. Skolen opfordrer dig derfor til at have en gyldig ulykkesforsikring og evt. rejseforsikring.

Medbring policenummer og telefonnummer på ture mv. Husk også at medbringe det blå sygesikringsbevis.

Under de enkelte skoler kan du læse mere om spor og fagtemaer:

FGU FYN |  Falen 200 | 5250 Odense SV | Tlf. 66 17 08 43 | fgufyn@fgufyn.dk | SE/CVR: 39815842 | EAN nr: 5798000561823                   Privatlivspolitik